Kost

Først vil jeg lige fortælle at jeg har prøvet meget forskelligt efter diverse råd og vejlidning fra forskellige sider. Nogle var brugbare andre virkede ikke for os. 

 

Jeg tror at vi gjorde en masse småting forkert da vi i starten fik Jørgen hjem. Han ville ikke rigtig spise fra starten og vi gik lide i panik. Jeg havde købt en helt masse sække Bulldog puppy foder, men intet ville han spise af det. Han savnede jo også sin familie. Jeg bliver nød til at gøre noget, hvis min hvalp på 10 uger ikke har spist i 2 døgn. Hatten af for dem der kan blive ved i en længere periode at tilbyde deres hvalp mad i 10 min, tage det væk og så tilbyde igen flere timer efter. For mig er det vigtigt at en så ung hvalp spiser indtager føde hver dag.

Men efterhånden som vi indså at han ikke rigtig ville spise det royal canin foder, så gik vi over til noget vi fik fra dyrlægen. Det var et hit i 2 dage, så var vi tilbage til start. Så gik den vilde jagt og rådene der kom fra alle sider, dog var de fleste modsigende hinanden og jeg kunne ikke finde hoved og hale i det. Set i bagspejlet ville det have været nemmere og bedre at være blevet på det første hvalpefoder, så han ikke lærte hvis han ikke spiste fik han noget andet.

Jeg har i alt den tid Jørgen var alene hund, kæmpet med at holde en smugle fedt på hans krop. Alt ændrede sig da vi fik Max hjem. Han ville æde os ud af huset hvis han fik lov. Han tog rigtig hurtigt på herhjemme, fordi den første uge skulle han lære Jørgen at hvis han ikke spise, så kom konkurrenten og tog det. Så Max spiste dobbelt i en uge. Efter den første uge gik der et lys op for Jørgen, han spiste og spiste og nogen gange spiste han hurtigere end Max, så det var Max der blev skubbet til en side. Det var dejligt, og stille og roligt er der kommet lidt mere fedt på Jørgen krop. Nu fungere det herhjemme for os, sådan at de får den samme mængde foder i skålene, og så skifter de lidt skål engang imellem. Jørgen er lidt mærkelig på nogle punkter, så han skal gerne lige ud og have noget vand midt i maden. I den tid holder Max også pause af sig selv, så sidder han og venter på at Jørgen kommer ind igen, så de kan spise færdig. Jørgen drikker ikke vand i vandskålen indenfor, da han har en ide om at vandet udenfor i en anden vandskål er meget bedre. Eller vandet fra Åen der løber i bunden af vores have og han står heller ikke i vejen for at spise sne for at slukke hans tørst. 

Jeg foder med BARF, det passer rigtig godt til både Jørgen, Max og os mennesker. Kan godt lide ideen om at mine hunde spiser så naturligt som muligt. 

Der er rigtig mange som tror at foder med BARF er meget dyre en alm hundefoder.

Det er også dyre end det billige foder nede fra Fakta, men igen, man skal også tænkte på hvad der bliver brugt som fyldstof i det forskellige foder.  Der skal helt sikkert nok være kød i alt foder, men hvor meget er der i det og hvor meget korn er der.

For hvis man skal give dobbelt så meget billig foder for at dække hunden behov, så skal det jo mindst også være dobbelt så billig. Hunden system skal arbejde med meget mere og jo mere fyldstof der er i foder, jo mere kommer der også ud af den anden ende.

Da jeg fodrede med piller, kiggede jeg ikke så meget på prisen, men på indholdet af kød, bær og især div. fyldstof. Hvis jeg ville fodre mine hunde op på hvede, havde jeg givet dem toastbrød.