Pleje

Korrekt pleje af enhver levende dyr indebærer en forpligtelse til at studere, forstå og anvende eksisterende viden til din specifikke hunderace. Hver Bulldog er anderledes og dit hjem er ikke helt som alle andre. På trods af dette, kan nogle generelle principper udviklet af opdrættere og ejere i årenes løb gøre din pleje, af din nye følgesvend nemmere og bedre for sundhed af det nye medlem af din husstand.

Hudfolderne på din engelske bulldog er noget at det vigtigst at have et godt overblik over, efter min mening. Hvis din hund bliver passet mens du er på ferie eller lign. kan det tage lang tid at komme i bund med evt. hudsvamp, sår eller lign.

Vores højt elskede engelske bulldogs har folder i hovedet, som er en stor faktor i deres udseende, men det giver også arbejde til os. Da jeg købte Jørgen, læste jeg meget om hvad man skulle gøre og sugede alle råd til mig, men i bund og grund er det egne erfaringer der virker for dig og dine hunde. For at holde hudproblemer væk på mine hunde virker disse enkelte trin

Først tørre af med en tør vat runddel i folderne, også over øjne højde i panden, eller hvis hunden har folder på skallen. Hvis der er noget skidt, tager jeg noget Silan salve købt på www.apoteket.dk i folden, og afhængig af hvor meget det er, bliver det siddende max natten over. Hvis du kigger i folderne hver dag og sørger for at det forbliver tørt, vil du ikke opleve hårtab, rødme eller svamp. Rødme og hårtab kan komme hurtigt, og første gang jeg oplevede det på Jørgen, var fordi vi flyttede og støvede rundt, og jeg glemte at tjekke ham i 2 døgn. Hvis der er hul på huden, skal der noget bakteriedræbende på, der bruger jeg Hexokain salve, Hexokain tørre porerne ud, så der er det bedst at komme et tyndt lag Silan salve på når du tørre Hexokain salven væk. Hexokain er hård for huden, så jeg har det aldrig på længere tid en 6 timer. Jeg ville aldrig have det på min hud længere tid, så det skal min hund heller ikke. Husk ikke at brug Hexokain i forbindelse med at din hund får antibiotika, med mindre dyrlægen siger andet. Jeg bruger altid vat direkte fra pakken for jeg ved ikke hvilke bakterier der er på f.eks. køkkenrulle eller toiletpapir. Og jeg har en ide om at det føles blødere på hunden hud, især hvis det er rød. Endvidere bruger jeg aldrig flydende produkter i min hunds folder, da det er fugt vi gerne vil holde væk, så kan ikke se logikken i at påføre flydende produkter.      

Øjne renderne er lidt en anden sag for mit vedkomne da, der kan være meget fugt fra øjet. Der tørre jeg gerne flere gange om dagen om nødvendigt, og bruger et produkt der bliver kaldt Eye Envy EE pudder. Kan læse og købe produktet her www.eyeenvy.com Det er et rigtig godt produkt for mine hunde, men har også hørt fra nogle folk at det ikke har nogen indvirkning.

Poterne passer for det mest sig selv, men om vinteren, hvor der bliver strøet salt over det hele og der kan være tilfrosne ting hvor hundene går, så er det en god ide at skylle hundenes poter efter gåture. Sprækkerne i trædepuderne kan blive dybe og det skulle være smertefuldt for hunden. Det kan tage lang tid at få til at hele helt op. En god ting at have til at ligge derhjemme er potevoks, som du kan smøre på trædepuderne hvis de begynder tørre ud.

Neglene klipper jeg ikke særlig tit, men til gengæld filer jeg dem hver anden dag. 1 strøg. Jeg vil have neglene på mine hunde så korte at de ikke røre gulvet når de står, på den måde ved jeg at det ikke er pga neglene de evt. halter eller ikke vil støtter helt på en pote. Og så ridser de ikke et trægulv, også altid dejligt. Derudover sliber de selv neglene ved at gå på hårde overflade så som fliser eller asfalt.

Flere engelske bulldogs får væskefyldte bylder mellem tæerne engang imellem, hvis din hund får noget er det godt at undersøge om det er fordi der er en rift, fremmedlegeme el lign. Hvis du ikke kan se noget er det en god ide at tage en tur til dyrelægen, da det kan være bylder, det kan også være noget der går i sig selv, men disse skulle være smertefulde for din hund.

Pelsen kræver ikke det helt store arbejde, da de jo er korthåret, men de nyder som regel at blive nusset om. Jeg bruger en massage børste, der kun løsner hårene, og lige op til en udstilling reder jeg dem igennem med en kam, men ellers er børsten nok for mine. Jeg vasker dem ikke særlig tit, men en 4 gange om året komme de i bad dagen inden en udstilling. Jeg vasker ikke hver gang vi tager til en udstilling, da det efter min mening ikke er nødvendigt.

Jeg tjekker engang imellem lige hvordan hundens tænder og ånde er, hvis der er begyndende kalksten får de lige en Dentastik, men det er sjældent der er noget, da de på daglig basis får kødben, som også fungere som tandbørstning. At tjekke tænderne er en go ide, da der kan sidde noget klemt ind mellem et par tænder, der er ubehageligt for hunden.